Fårup Sø

Den øvre Grejsdal syd for Jelling med Fårup Sø, talrige kildevæld, vidtstrakte skove og åbne afgræssede enge og overdrev, er rammen om et spændende landskab med en stor naturrigdom. Fårup Sø er en af områdets dybeste søer, og størstedelen af søens vand kommer fra kilder i og ved søen. Grejs Å har sit udspring i de mange kilder i og omkring Fårup Sø, og åens kraftige strøm er gennem historien blevet udnyttet af mindst 15 vandmøller.  

Ved søen vil man ofte kunne se toppet lappedykker og gravand, og man kan være heldig at opleve isfugle eller fiskeørne.  

En del af sommerhalvåret ligger det imponerende vikingeskib ”Jelling Orm” på søen. Det 15 meter lange og 3 meter brede skib, blev bygget i 1980erne af en lang række frivillige fra den gamle vikingeby Jelling.  

Ved østenden af Fårup Sø er der udlejning af vandcykler og robåde, kiosk og gode fiskemuligheder. Det er ikke tilladt at sejle i egen båd på søen.

I området findes også campingplads og kro med mulighed for overnatning. Afmærkede stier fører rundt i området ved Fårup Sø.

Hærvejsvandreruten krydser også området, ligesom de regionale cykelruter nr. 34 og 35. 

I Jelling Skov ligger friluftsgården Abrahamsens Gård med parkering, borde/bænke, toilet og åbent madpakkested.

Del denne side

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

Fårup Sø
7300 Jelling

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Afmærkede ruter
    • Kiosk
    • Borde og bænke
    • Restaurant/Cafe
  • Type

    • Skov
    • Eng

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.414815
Latitude : 55.737284