Grejsdal Kirke

Grejsdal Kirke er bygget i 1959-1961. Arkitekt er Vejle-arkitekten Jens Malling Pedersen. Kirken, der ligger på en skråning på vestsiden af Grejsdalen, er bygget i en enkel stil over en langstrakt femkantet grundplan. Der er ingen vinduer i bygningen, men murværket er gennembrudt af en mængde klare glassten, som giver et spændende og vekslende lys i kirkerummet.

Kirkens taglinje skråner ud af bakkesiden fra den lave vestende til den høje, knejsende østgavl, hvor taget slutter i en spids, som hviler på klokkegalgen.

Kirken er hvidmalet både udvendig og indvendig. Loftet er udført i rå rafter, og det øvrige træværk er holdt i røde og blå toner eller let forgyldt. Gulvet er udført i Hasleklinker.

Prædikestolen er bygget ind i en rødmalet tremmevæg. Alterbordet er af sort svensk granit. Nadvergruppen og korset er fremstillet i bronze af Erik Heide. 

I 2005 fik kirken et elektroakustisk orgel på 2 x 19 stemmer fra Skandinavisk Orgelcentrum.

Åbningstider

01/01/2018 - 31/12/2018 Mandag - Søndag 08:00 - 18:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

Grejsdalsvej 221
7100 Vejle

Telefon

+45 75853156

Fax

+45 75853141

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.533251
Latitude : 55.731553