Grejsdalen

Den fredede Grejsdal er en af landets  dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle bakkeskrænter og Grejs Å. Fra Vejle fører Grejsdalen mod nord. I starten er huse og tidligere industri klemt sammen, men højere oppe tager den fredede del af ådalen over med et enestående idyllisk landskab og et rigt fugleliv.

Grejsdalen er Danmarks dybeste dal. Det er en kilometerlang sænkning med 50-70 meter høje, skovklædte skrænter nord/nord-vest for Vejle. Det er resterne af en ådal, som Grejs Å nu løber igennem og forener sig med Vejle Å, der også er del af en ådal, inde i Vejle.

Området regnes for et af de smukkeste steder i Danmark. Der findes et for området helt unikt klippefremspring i Grejsdalen. Klipperne består af frådsten eller kildekalk. Dette materiale var et populært byggemateriale til nogle af de første stenkirker i Danmark, og er i området omkring Grejsdalen bl.a. brugt til kirkerne i Hornstrup, Hover og Jelling.

Bunden af Grejsdalen er varieret natur med å, eng og moser. Grejs Å har sit udspring i de mange kilder i og omkring Fårup Sø. Åen er på det nedre løb et af områdets fineste vandløb med slyngninger og kraftigt fald. Det giver meget fine betingelser for slørvinger, døgnfluer og vårfluer, og betyder, at bl.a. bjergvipstjert, vandstær og isfugl yngler langs åen. Åens kraftige strøm er gennem historien blevet udnyttet af mindst 15 vandmøller. I dag udnyttes vandets kraft kun af to af møllerne. 

Der er flere gode vandreture i området.

Vandkraft, møller og industri i Grejsdalen
I Grejsdalen, langs den nederste del af Grejs Å, ligger et tidligere industrimiljø, som har udnyttet åens vandkraft. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området landets største koncentration af industrimøller. 

Med sit stærke fald og sin stabile vandføring rummede Grejs Å gode muligheder for at udnytte vandets kraft. Især på åens nederste seks kilometer, hvor faldet er på hele 25 meter, var forholdene for mølledrift optimale. 

I Grejsdalen har ligget mindst 15 møller og småindustrier. Den første større industri var den gamle kornmølle, Grejs Mølle, som udviklede sig til en stor industri. I 1720erne blev vandkraften udnyttet til produktion af klæde. Fra 1770 arbejdede møllen for en klædefabrik i Fredericia, men på grund af vanskelige transportforhold til og fra møllen, ophørte samarbejdet i 1804. Efter at have ligget stille nogle år, blev møllen centrum for en stor klædefabrik, der kunne udføre alle processer i forbindelse med fremstilling af klæde. Omkring 1830 var Grejs Mølle en af Danmarks største klædefabrikker. Der blev foretaget udvidelser, og nye fabrikker kom til. Således Den Mellemste Fabrik, Den Nederste Fabrik samt en dampfabrik. Til fabrikkens arbejdere blev der opført en række mindre huse. Efter fabrikkens fallit i 1889 blev den i en årrække anvendt til møbelfabrik.

Længe var Grejs Mølle den eneste egentlige industri i området. To forhold – møllenæringen og dårlige transportforhold – forhindrede nemlig en optimal udnyttelse af Grejsdalens enorme vandressourcer. Fra 1862 blev møllenæringen frigivet, og mølledrift var herefter et frit erhverv. Transportnettet blev forbedret med anlæggelsen af en ny vej i 1870, og jernbanens komme i 1894. I 1800-tallets anden halvdel var mulighederne til stede for stor industriel aktivitet.

Et eksempel på industrien i slutningen af 1800-tallet er Hammerværket, som i 1867 begyndte en produktion i en tidligere sømsmedje. Fabrikken fremstillede leer, spader og andre redskaber. Hammerværket ekspanderede og fik snart stor betydning for området. Til fabrikationen havde man brug for bygninger. Bygningskomplekset bestod af et herregårdslignende anlæg, som bestod af fire fløje. Senere kom en række nye bygninger til, og i 1895 blev endnu et møllested anlagt. Sidst i 1800-tallet var Hammerværket det største industriforetagende i Grejsdalen.

Også i 1900-tallet var der aktivitet i Grejsdalen. Et eksempel er Wittrups Tæppefabrik, som flyttede til dalen i 1914. Fabrikken fremstillede uldvarer og tæpper og udviklede sig til dalens største fabriksanlæg. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte mange af møllerne desuden at producere elektricitet. Således Elektromøllen (fra Den Nederste Grejs Mølle), Holms Mølle og Grundet Elværk. Disse møller gjorde i årtier Grejsdalen selvforsynende med strøm.

Vandkraftens erhvervsmæssige udnyttelse er nu ophørt, og flere af bygningerne og møllerne er kun delvis bevarede. Nogle bygninger har fået nye funktioner – især som boliger, mens andre ligger øde hen. Men der er stadig mange levn fra industrierne. De tilbageværende fabriksbygninger vidner om en epoke i landets industrielle udvikling, hvor vandkraft var af afgørende betydning for industriens beliggenhed. Ikke blot den enkelte fabrik, men den store koncentration af industriel aktivitet gør hele området i Grejsdalen til et unikt miljø.

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

Grejsdalen
7100 Vejle

Fakta

  • Type

    • Ådal
    • Å
    • Skov
    • Bakker

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 9.5324293999
    Latitude : 55.7274869

Del denne side