Vandmølleruten - lokal cykelrundtur 7

Fra Mørkholt tager ruten dig til Gårslev, ad Kirkegade ud af byen og over motortrafikvejen. Herfra langs markerne til Gl. Pjedsted og videre mod Mølleåen, hvor Gammelby Mølle i dag er gårdbutik og du kan nyde en god kop kaffe, inden turen går videre mod Follerup Mølle lidt længere oppe ad Mølleåen.

Følg grusvejen gennem skoven og drej af mod venstre, kør forbi Follerupgaard og Velling, inden Vejle Landevej krydses og Tornvadshave følges til Børkop. Den fredede Børkop Vandmølle er i dag restaurant og møllemuseum og et fint sted til en pause.

Dagens sidste vandmølle er Brøndsted Mølle, som du kommer til ved at følge Møllegade under jernbanen og dernæst dreje til venstre og cykle under banen igen. Fra Brøndsted Mølle går turen atter over motortrafikvejen og mod Gårslev og Mørkholt.

Download ruten til GPS

Del denne side

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

7080 Børkop

Fakta

  • Faciliteter

    • Strækning (Mørkholt - Gårslev - Gl. Pjedsted - Børkop)
    • Længde i km. (31)
    • Afmærkede cykelruter (Nej/no)
  • Type

    • Cykelture

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.72260592
Latitude : 55.651463921