I kano, kajak og robåd

En kanotur på flere dage eller blot en halv time på vandcykel? Sejlads på en af Vejles åer eller søer er en fantastisk måde at holde ferie på. Her er ingen stress og jag, kun fred og harmoni, og hele familien kan være med. Fang fornemmelsen af fart eller glid stille og næsten lydløst med strømmen. Forude venter helt unikke naturoplevelser, frihed og fuglefløjt. Vejle Å er med sine 21 sejlbare km perfekt til dagsture, mens en rotur på Skjern Å kan nå en længde på mere end 80 kilometer. Begge steder er der mulighed for at leje kanoer. Ved Fårup Sø kan du leje robåde og vandcykler til en tur på en af områdets dybeste søer med talrige kildevæld.

Kanosejlads på Vejle Å

Vejle Å

På Vejle Å kan du flyde med strømmen i kano, kajak eller robåd. Åen byder på charmerende og overkommelige roture gennem det meget varierede landskab. Der er gode rastepladser undervejs.

I robåd på Fårup Sø

Skjern Å og Fårup Sø

I sommerhalvåret kan du opleve Skjern Å i kano og Fårup Sø fra en robåd eller vandcykel. Sæt et par timer af eller ryd kalenderen nogle dage til naturrejsen på Skjern Å.