Smørrebrød på restauranten MadRick i Vejle

TheTravelBook besøger Vejle

Foto: TheTravelBook

Rasmus står bag bloggen og instagram-profilen TheTravelBook. Han er fuldtidsrejsende og opsøger særligt bæredygtige rejseoplevelser. Læs om Rasmus' besøg i Vejle her.

Hos VisitVejle arbejder vi altid på, at holde os opdaterede på hvordan vores gæster rejser, og vi samarbejder gerne med eksperter i branchen. Derfor har vi inviteret Rasmus til Vejle, for at få hans perspektiv på feriemulighederne i vores område. Når Rasmus har været på besøg hos os, har vi sponsoreret overnatning og madoplevelser.

Rasmus har skrevet denne artikel om sine oplevelser Vejleområdet.

Find flere spændende rejsebeskrivelser på hans instagram profil @thetravelbook eller hjemmesiden www.thetravelbook.world.

Vejle - en usleben diamant

Af: Rasmus Lythcke, TheTravelBook

Vejle er en spændende destination af flere årsager. For det første fordi denne lidt uslebne diamant på mange måder bliver overset - ligesom jeg selv har overset den i mange år.

Vejle er geografisk placeret for enden af en fjord, hvilket skaber nogle fantastiske rammer og en skøn udsigt fra den lille havneby. Et stenkast fra byens gamle og smukke gader ligger Dyrehaven, hvor hjorte livligt spadseret rundt og de er bestemt ikke sky.

Arkitekturen har også været med til at få Vejle på verdenskortet, med de ikoniske og meget fotogene Bølgen og Fjordenhus.

Toppen af Bølgen i Vejle

Foto:TheTravelBook

Fjordenhus med The Travel Book

Foto:TheTravelBook

The Travel Book i Dyrehaven i Vejle

Foto:TheTravelBook

Favoritter i Vejle

Gastronomi

Til min store overraskelse er Vejle også en gastronomisk højborg, med et udsøgt og stort udvalg af gastronomiske oplevelser. Vejle by har et forholdsvis lille bycentrum, som gør det muligt at gå til langt de fleste af byens mange gode spisesteder.

Det er en by hvor du har mulighed for at spise fine dining på Michelin restaurant LYST i Fjordhuset, klassisk og velsmagende smørrebrød på MadRick eller en kage til kaffen på den gamle café Konditoriet.

Kultur

Jeg har nu besøgt Vejle på flere tider af året, og hver sin sæson har noget helt specielt at byde ind med. De lokale i Vejle by og område gør bestemt også sit for at sørge for at holde traditioner og kultur i live. Spinderihallerne er et fremragende eksempel på hvordan de lokale kommer til udtryk igennem kreativitet og sammenhold. Dette er også et samlingspunkt for sociale og kulturelle arrangementer året rundt.

Wellness

Er du en livsnyder, som foretrækker at hive stikket og komme helt tæt på naturen, er min varmeste anbefaling at tage et smut forbi Hotel Vejlefjord og få en spaoplevelse. Her har du mulighed for, at udforske den idylliske fjord på skønne gåture eller få en skøn omgang mindfullnes i ét af de mange wellness bade og saunaer på spahotellet.

Udsigt over Vejle Fjord spa hotel

Foto:TheTravelBook

Smørrebrød på restauranten MadRick i Vejle

Foto:TheTravelBook

Om samarbejdet

Vejle er en by jeg har kigget ned på fra Vejlefjordbroen mere end 100 gange. Af uforklarlige årsager havde jeg aldrig besøgt netop denne del af trekantområdet, og det ville jeg lave om på.

Igennem mange år som fuldtidsrejsende har jeg nydt at arbejde sammen med destinationskontorer som VisitVejle, da jeg ved, at de kompetente fagfolk, der arbejder for disse organisationer, dagligt guider turister fra nær og fjern til at besøge de mest oplagte destinationer til netop deres formål. Det er nemlig ikke altid en “top-5” er den rigtige løsning for alle rejsende.

I samarbejde med VisitVejle fik jeg dermed perfekt guidance og fik skræddersyet forskellige ture omkring Vejle som matchede netop mine ønsker og behov.

Læs mere om Rasmus' favoritter

Fjordenhus
Fjordenhus
Bølgen
Bølgen
Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle
Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle
Spinderihallerne
Spinderihallerne
Hotel Vejlefjord
Hotel Vejlefjord
Servering på Restaurant MeMu
Gastronomi

Mere inspiration