4 forslag til motorcykelture i den skønne natur

Vejle på motorcykel

4 forslag til motorcykelture i den skønne natur

Turforslag: på motorcykel

Vejle indbyder til skønne ture på motorcykel. Det ene sving afløser det andet i den varierede natur med mange bakker og dale. Gør holdt ved de mange udsigtspunkter og picnicsteder. Mange steder er opsat borde og bænke.

Turforslag 1: Udgangspunkt: Fårup Sø. Distance: 82 km 
Rute I fører os fra Fårup Sø via Hærvejen til Randbøldal og Vejle Ådal. Her møder man det smukke og bakkede naturområde, som har gjort Vejle Ådal til en del af den danske naturkanon. Vejene omkring Tørskind Grusgrav og Vork Bakker får med garanti smil frem under selv de mest ”berejste” styrthjelme. Herfra krydses Ådalen igen for via Engelsholm Slot og Hopballe Mølle at komme til den fredede Grejsdal, som er en af landets dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle bakkeskrænter og Grejs Å. Der køres herfra via Jelling tilbage til Fårup Sø.

Læs mere og download ruten

Turforslag 2: Udgangspunkt: Fårup Sø. Distance: 93 km
Rute II bevæger sig fra Fårup Sø igennem Vejle Ådal ud til sydsiden af Vejle Fjord. Her følger man den smukke vej langs med fjorden op ad serpentinervejen ved Munkebjerg. Siden føres man videre af veje, der løber parallelt med fjorden indtil Trelde Næs. Herfra køres der ind i landet – via Rands Fjord, Skærup, Ny Højen og Jerlev mod Ådalen – og tilbage til Fårup Sø.

Læs mere og download ruten

Turforslag 3: Udgangspunkt: Fårup Sø. Distance: 117 km
Med Rute III får man svingkørsel i kilometervis. Hele vejen fra Vonge til Hornstrup afløser det ene sving det andet — og så begynder det forfra igen, når man kører af mod Ørum for via Vrigsted at komme ned til strandkanten på den nordlige side af Vejle Fjord. Der er også pragtfulde bakker og skov på ruten fra Daugård Strand tilbage til Vejle og Kongens Kær (Vådområde). Herfra køres der på tværs af Vejle Ådal for at slutte ved Fårup Sø.

Læs mere og download ruten

Turforslag 4: Udgangspunkt: Fårup Sø. Distance: 72 km
Efter at have passeret Engelsholm Slot kombinerer Rute IV Vejle Ådals smukke og bakkede områder ved Randbøldal og Tørskind Grusgrav med skønne lange skovstrækninger i Gødding Skov og Lindeballe. Som de andre tre ruter, slutter Rute IV også ved Fårup Sø.    

Læs mere og download ruten

Del denne side