Vingsted - shelters

Ved Vejle Å i Vingsted kan du overnatte i shelters. Shelterpladsen ligger tæt på Vingsted Mølle og har tre shelters. To små med plads til 3-4 personer og en større til 6-8 personer. Her finder du også bålplads og borde/bænke samt en kanobro/ophalerplads tæt ved. Ved Vingsted Mølle er der adgang til vand og toiletter. Der er ikke mulighed for at sanke træ i området.

Overnatningen er gratis. Pladsen passes af Vejle Kommune. Du booker online på udeliv.vejle.dk, men har du spørgsmål til overnatningsstedet kan du kontakte teknikogmiljo@vejle.dk

I Vingsted kan du blive klogere på livet i vandet. Børnene kan boltre sig i det lavvandede plaskeområde, og fra den unikke ”undervandskasse” kan du komme helt tæt på den vilde havørred. 

Du kan gå en tur i VejleMuseernes rekonstruede jernaldermiljø (Vingsted Historiske Værksted) eller ved den tidligere våbenoffermose, Vingsted Sø. Du kan også fortsætte et par km vestpå til Harald Blåtands gådefulde Ravningbro fra vikingetiden.

Beliggenhed
Shelterpladsen ligger ca. 50 meter øst for parkeringspladsen ved Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Afstanden til Bindeballestien (regionalrute 36) er 100 meter.

Del denne side

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

Vingstedvej 58
7182 Bredsten

Fakta

  • Faciliteter

    • Åbent hele året
    • Toilet
    • Bålplads
    • Shelter
    • Drikkevand

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.3823756712
Latitude : 55.677586222