©  Foto:

Restaurant Skjulestedet på Randbøldal Camping

Restaurant Skjulestedet på Randbøldal Camping er meget populær blandt campingpladsens gæster. Gæst eller ej; snyd ikke dig selv for et besøg i Skjulestedet. Når du træder ind i restauranten, vil du straks blive betaget af indretningen, der oser af charme og rustik hygge.

På Restaurant Skjulestedet kræses der for den gode danske mad og derudover tilbydes pizza, grillmad og hjemmelavede burgere, som kan nydes i restauranten eller tages med. I højsæsonen kan man spise på den udendørs terrasse og restauranten tilbyder derudover også morgenbuffet med hjemmebagt brød.   

Gå ikke glip af den fantastiske stemning, når der hen over sommeren afholdes pinsefest, grisefest og fiskekonkurrence med dans og musik. Skal du selv holde familiefest, foreningsmøde eller klubaftener er der mulighed for at leje restaurantens festlokale med plads til 100 personer. Restauranten står for både festmenu og borddækning, så du blot kan møde op og nyde festen.   

Området har fået tilnavnet ”Danmarks Harzen” med tanke på det naturskønne kuperede terræn, der indbyder til oplevelsesrige vandreture, så er du sulten efter en lang gåtur eller cykeltur i området, så kig forbi.

Bordbestilling tilrådes og í vintersæson kun åbent efter aftale.