Danmarks uofficielt stejleste vej er Chr. Winthersvej i Vejle

Alpine stigningsprocenter

Danmarks uofficielt stejleste vej er Chr. Winthersvej i Vejle

Bjergveje i Vejle

Det danske landskab er i modsætning til resten af Skandinavien fladt med bløde bakker. Som et af de få steder i Danmark finder du flere steder i Vejle alpine stigningsprocenter. Her har smeltevandet under istiden skåret sig gennem landskabet og skabt dybe kløfter. I Vejle findes knap halvdelen af de tyve stejleste bakker i Danmark. Danmarks uofficielt stejleste vej er Chr. Winthersvej i Vejle.

Vejle Kommune har skiltet seks af bjergvejene (tekstuddrag fra bl.a. danskebjerge.dk):

Chr. Winthersvej:
Gennemsnitlig stigning: 11,5%. Max stigning: 25%.
En smal sidevej til Jellingvej med en stigning på helt op til 25 procent. Selvom vejen ikke er mere end 521 meter lang, må den betegnes som en udfordring af de helt store. Det er naturligvis forbudt at cykle ned ad Christian Winthersvej.
Se kort

Gl. Kongevej:
Gennemsnitlig stigning: 14,8%. Max stigning: 19,1%
Ligesom på Christian Winthersvej er det forbudt at cykle ned ad Gl. Kongevej. Vejen er én af Vejles ældste veje og betegnes som en af fortidens hovedveje.
Se kort

Mølgårdsvej:
Gennemsnitlig stigning: 10,2%. Maksimal stigning: 22,1%.
Den stejleste vej i Bredballe i Vejle Øst. Mølgårdsvej starter som en næsten flad, lige vej og slutter ekstremt stejlt. Vejen er 503 meter lang og fører op ad skråningen nede fra fjorden.
Se kort

Strandgaardsvej:
Gennemsnitlig stigning: 8%. Max stigning: 20,4%
Går parallelt med Mølgårdsvej i et villakvarter i Bredballe i Vejle Øst. Vejen er opkaldt efter gården Strandgård og er 366 meter lang.
Se kort

Kiddesvej:
Gennemsnitlig stigning: 13,2%. Max stigning: 19%
En af de mest kendte veje i Vejle, da der er tradition for at vejen lægger asfalt til kongeetapen i Post Danmark Rundt. Det er forbudt at cykle ned ad Kiddesvej som er 315 meter lang.
Se kort

Uhrskovvej:
Gennemsnitlig stigning: 7,1%. Max stigning: 15%
Er en lidt mere ukendt sidevej til Christian Winthersvej. Vejen er dog interessant, da den er karakteriseret ved et ganske markant hårnålesving, hvor asfalten hælder betydeligt rundt i svinget.
Se kort

Del denne side

Kort over bjergveje i Vejle
Danmarks hårdeste cykelrute - i bjergbyen Vejle
Top-20 listen over Danmarks stejleste veje