Gå til indhold
Juleudsmykning i Bindeballe Købmandsgård

Juleaktiviteter i Vejle 2022

Foto: VisitVejle

Igen i år kan du deltage i hyggelige og sjove juleaktiviteter for både børn og voksne. Kom til snapsesmagning, mød julemanden og meget mere.

Udvalgte juleaktiviteter 2022

 

Tour de Snaps på Fary Lochan

Kom og smag Fary Lochans forskellige snaps til et lækkert måltid mad i Farre. I år vil der være ta' selv buffet med sild, laksesalat, æg og rejer, paté, rullepølse, ost, risalamande med kirsebærsauce, kaffe med småkager til samt brød og smør. Hertil kan øl og sodavand tilkøbes.
Entré: 300 kr.
Tid og sted: 25. november. Kl. 18:30-22:00 hos Fary Lochan på Ågade 41, 7323 Farre.
Læs mere på https://farylochan.dk/shop/arrangementer/tour-de-snaps-2022/.



Julehygge på Give-Egnens Museum

Juletid er hyggetid, og på Give-Egnens Museum er weekenderne inden juleaften noget helt særligt. Både på gården og i handelsgaden er der pyntet op til jul og hver weekend er der aktiviteter for hele familien. I adventsweekenderne er der juleudstillinger, julekagebagning, workshop med julepynt samt julegløgg og æbleskiver. På udvalgte dage kan du lave din egen juledekoration eller strikke med restgarn, høre koncert, smagsoplevelser og julehilsner med kartofler.
Tid og sted: 26. og 27. november og 3. og 4. december. Kl. 14:00-17:00. 10. og 11. december og 17. og 18. december. Kl. 10:00-16:30.
Læs mere på https://www.gem.dk/jul-paa-museet/.

 

Julemanden kommer til Vejle

Sæt kryds i kalenderen den 27. november, hvor julemanden kommer til Vejle! 
Entré: Gratis
Tid og sted: 27. november. Kl. 10, 11 og 13. 
Læs mere og køb billet på https://www.facebook.com/events/1790022818024452/1790022828024451/?ref=newsfeed.

Del dine oplevelser fra Vejle: