PostNord Danmark Rundt

Tour de France i Vejle

Foto: Mads Hansen

I 2022 lægger Tour de France vejen forbi Vejle. Vejle er startby for 3. etape, som vil sno sig fra Vejle til Sønderborg på en ca. 182 kilometer lang rute. På sin vej passerer ruten bl.a. Jelling og Jelling-monumenterne, der er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Vejle byder på noget af Danmarks smukkeste natur og et fantastisk cykelterræn, som også indebærer Danmarks hårdeste cykelbakker. Og så har området en helt unik historie, der bl.a. indeholder Danmarks Dåbsattest. Med Vejles stolte traditioner som vært for den spektakulære afslutning på Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt, er der lagt an til en spændende tour-start og en enestående oplevelse for alle.

Og du er indbudt til at prøvekøre Tour de France-landevejene. Download 16 Superruter ned på din cykelcomputer og test benene i Danmarks bedste cykelterræn.