Bindeballe Købmandsgård – teltplads og shelters

Foto: VisitVejle
Overnatning
Naturlejrpladser
Naturlejrpladsen med teltplads og shelters ligger på en stor græsplæne bag Bindeballe Købmandsgård. Her er der plads til 10 telte, og der er opstillet 2 shelters hver med plads til 3-4 personer. På pladsen er der 2 bålpladser, bålhytte med grill og borde/bænke.
Adresse

Bindeballevej 100

7183 Randbøl

Kontakt

Telefon:75 88 33 83

Flere af bålpladserne er overdækkede. Brænde kan købes i købmandsgården til kr. 40 pr. sæk. Brænde må også sankes eller medbringes.

Der er adgang til vand, toilet og bad i købmandsgårdens baggård. Du kan købe kaffe, vand, boller og kage i ”Kaffehuset”, men må også gerne benytte lokalet som indendørs madpakkerum til kr. 10 pr. person. Kaffehuset har desuden et komfur, der er til fri afbenyttelse.

I forlængelse af naturlejrpladsen er der 3 mindre hytter til udlejning. Overfor købmandsgården er der indrettet høhotel.

Bindeballe Købmandsgård er grundlagt i 1897, samtidig med at Vejle-Vandel Jernbanen blev åbnet. Købmandsgården fungerer stadig som en gammeldags blandet landhandel og rummer desuden Danmarks største købmandsmuseum. Det gamle jernbanespor er i dag omdannet til den attraktive cykel- og vandrerute, Bindeballestien – en næsten bilfri og flad zone fra Vejle til Bindeballe og videre til Billund.

Beliggenhed
Naturlejrpladsen ligger bag Bindeballe Købmandsgård på Bindeballestien (regionalrute 36) og ca. 2 km fra Hærvejen (nationalrute 3).

Booking
Overnatning på naturlejrpladsen koster kr. 40 pr. person pr. døgn, børn kr. 25. Det anbefales at booke shelterne forud. Booking kan ske ved telefonisk henvendelse til Bindeballe Købmandsgård.  

Adresse

Bindeballevej 100

7183 Randbøl

Facilities

Drikkevand

Shelter

Bålplads

Grill

Toilet

Egne heste tilladt

Åbent hele året

Adgang til bad

Kapacitet (10)

Relaterede produkter

Opdateret af: