skip_to_main_content

Unsupported Grinder

Unsupported Grinder er Vejles nye gravelløb. Løbet er et bud på, hvad et vaske ægte nordisk “ny monument” skal indeholde.

Unsupported Grinder dyrker og hylder de krævende elementer fra bl.a. Dirty Kanza, Strade Bianche og det ikoniske Paris Roubaix; løb der for de fleste passionerede cykelentusiaster inden for gravel og landevejscykling har fået en helt særlig status.

Du kan deltage i to distancer: ’Grand Grinder’ på 300 kilometer og ’Short and Sharp’ på 130 kilometer. Ruterne er en god blanding af grus, markveje, stier og asfalt, og er “straight out” anlagt, så du primært bliver udfordret på din udholdenhed og ikke din tekniske kunnen.

Start og mål er på Vejle Havn, hvor der samtidig også afholdes Vejle Fjordfestival.