Gå til indhold
©  Foto:

VM i sprintorienteringsløb (WOC2022)

Den 30. juni kommer VM i sprint-orientering (WOC) for første gang til Vejle som et rent by-orienteringsløb. Kom og bliv en del af Trekantområdets store event, hvor eliteløbere fra hele verden skal finde vej gennem gader og stræder i centrum af Vejle.

Oplev 250 eliteløbere fra 50 nationer løbe gennem hjertet af Vejle, Kolding og Fredericia, når de på rekordtid skal finde frem til de gemte poster og komme først i mål. VM i sprintorientering foregår fra den 26. til 30. juni. Følg med, for det går stærkt, når der løbes gennem byerne!

Der bliver en masse at se og opleve, når op til 3.000 publikumsløbere fra hele verden kommer for at støtte op om de nationale hold og prøve kræfter i byer og nærliggende skove. Hertil kommer alle tilskuerne, og du kan være med til at skabe en fest som tilskuer i hjertet af Vejle. Det er helt gratis at deltage som tilskuer til finalerne. Danmark har tidligere vundet medaljer ved alle VM-finaler i sprint, og vi får forhåbentlig stærke lokale profiler med på holdet i år.

VM i sprintorientering i Vejle

Den 30. juni i Vejle er der individuelt sprint i Vejle. Det er kongedisciplinen indenfor orienteringsløb, hvor kun de bedste kvalificerer sig til finalen. Kom og hep i Byparken i Vejle kl. 17:30. Der vil være en masse at se på omkring Rådhustorvet, hvor City Vejle og Eventyrsport varmer op i løbet af dagen.

Læs alt om WOC2022 på https://www.woc2022.dk/.