Gå til indhold
Bølgen

Særindsatser for et grønnere Vejle

Foto: Colourbox.dk/Jesper Frehr

Hos VisitVejle arbejder vi aktivt med bæredygtighed, hvilket afspejles i vores strategi og særindsatser. Læs om vores Green Dream Team, projekt Grøn Destination Vejle og vores Green Tourism Organization-certifikat.

Green Dream Team

I VisitVejle har vi dannet et Green Dream Team som både internt og eksternt arbejder med bæredygtighed - både i forhold til vores daglige drift og indkøb men også i aktiviteter og rådgivning i forhold til virksomheder og turister.

 

Grøn Destination Vejle

Projektet Grøn Destination Vejle blev sat i gang i efteråret 2021 og har som mål at støtte turismeerhvervet i vores destination med at reducere CO2 udledningen, foruden at støtte en generelt grøn og bæredygtig omstilling i vores netværksvirksomheder. Dette skal bl.a. gøres gennem et videns- og opkvalificeringsforløb, guides, partnerskaber og 1-1 sparring med virksomhederne. Projektet løber i første omgang til efteråret 2024, og håbet er at der på det tidspunkt er sket en mærkbar ændring i virksomhedernes tilgang til bæredygtighed som betyder at de årligt reducere deres CO2 udledning.

Hos VisitVejle ønsker vi at støtte turismevirksomhederne i vores område med deres grønne omstilling og arbejde med bæredygtighed. Derfor vil vi fremadrettet tilbyde dem workshops, kurser og andre aktiviteter der øger deres viden om bæredygtighed (CO2, certifikater, social inklusion, etc.). Derigennem sikres turisten at deres oplevelser, overnatning og restaurantbesøg bliver stadig mere bæredygtige og at der er tænkt på naturen og lokalsamfundet.

GTO

Green Tourism Organization (GTO) certifikatet er vores bevis for at vi arbejde med bæredygtighed, specielt i forhold til den miljømæssige bæredygtighed. Det er skabt af HORESTA og Friluftsrådet i regi af Green Key certifikatet og skabt specifikt til turistorganisationer. Certifikatet er med til at skabe en retning for vores eget arbejde med bæredygtighed, men stiller også krav til Vejle som turistdestination, bl.a. i forhold til krav om miljømærkede hoteller eller hotelværelser, ressourceforbrug og økologi. Grundet VisitVejles Green Tourism Organization certifikat er du som turist sikret at vi gør en aktiv indsats for at beskytte miljøet, uden at det går ud over din komfort og oplevelser. Du kan læse meget mere om certifikatet her: Om GREEN TOURISM ORGANIZATION.

Del dine oplevelser fra Vejle: