VisitVejle

Fokusområder, mission og mål

Hvordan arbejder vi målrettet med klima og miljø i udviklingen af destinationen? Og hvad er vores fokusområder, mål og mission for turismen i Vejle?

Et kig ind i en lokal gårdbutik ved Skotsgaard ved Vejle
Foto: TheTravelBook© VisitVejle

Fokusområder

I arbejdet med udviklingen af turismen arbejder vi hos VisitVejle målrettet med en lang række initiativer:

  • Tiltrækning af cykelturister (tidligere via Kingdom of Cycling-initiativet) og en fokuseret specialindsats i cykelturisme - det gør vi, fordi cykling ikke bare er sundt, men også er en ferieform med gode muligheder for at opleve lokale oplevelser og naturen tæt på. Det er en ferieform, der kan foregå på alle tider af året
  • Med mottoet: Køb lokalt, det er Genialt Globalt har vi en fokuseret indsats omkring lokale madoplevelser og råvarer via Gastro Guiden - her kan man gå på opdagelse blandt de mange passionerede producenter og spisesteder og selv sammensætte en gastronomisk tur rundt i Vejle og omegn
  • Udvidelse af sæsonen og tiltrækning af turister hele året - dette gøres bl.a. i regi af projektet Gentænk Kulturturismen – Fremtidens bæredygtige attraktioner i Destination Trekantsområdet i samarbejde med Destination Trekantområdet
  • Et stærkt fokus på vores udvalgte Verdensmål gør os bevidste og motiverede i det fortsatte arbejde med konkrete indsatser inden for blandt andet miljø, klima og sociale forhold
  • Markedsføring med fokus på konkrete fortællinger og indsatser inden for miljø og klima med fokus på at være ærlige og præcise i vores kommunikation, så vi undgår greenwashing samtidig med, at vi også undgår greenhushing (dette er også et punkt, vi ønsker at støtte erhvervet i at blive klogere på)
  • Samarbejder med vigtige partnere som Erhvervshus Sydjylland, uddannelsessteder og HORESTA om konkrete indsatser inden for miljø og klima og om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle turismen i vores destination
  • Erhvervsturisme i regi af MeetingVejle-partnerskabet, hvor vi sammen arbejder med konkrete tiltag inden for blandt andet miljø og klima i forbindelse med møder, konferencer og events
  • Produktudvikling i form af guides til både erhverv og turister med råd og vejledning om konkrete klima- og miljøindsatser og om at rejse med mere omtanke

Mission og mål

VisitVejles mission er at udvikle en destination fyldt med gode oplevelser, passion, gastronomi og afslapning med omtanke for miljø, lokalsamfund og gæster. Det vil vi blandt andet gøre gennem vores tro på, at stærke og langsigtede relationer til erhvervslivet skal være drevet af respekt og åbenhed. I en foranderlig verden vil vi gå foran og inspirere og vejlede erhverv og turister til at træffe mere bevidste valg. Specielt vil vi arbejde med det gode værtskab, der har afsæt i det nære og lokale og skaber stedbundne produkter.

Vi har opstillet følgende mål og indsatser for vores arbejde:

  • At støtte virksomhederne i arbejdet med konkrete klima- og miljøindsatser og relevante certificeringer
  • At arbejde for, at VisitVejle-netværksmedlemmer får viden om og mulighed for at arbejde med brancherelevante miljøcertificeringer
  • Der skal afholdes en årlig begivenhed i VisitVejle-netværket, hvor resultater, erfaringer og gode historier deles
  • I 2022 var målet, at minimum 15 virksomheder skulle gennemgå et videns- eller opkvalificeringsforløb for efterfølgende at kunne sætte egne mål og igangsætte konkrete tiltag
  • I 2023 var målet, at minimum 35 nye virksomheder skulle gennemgå et videns- eller opkvalificeringsforløb for efterfølgende at kunne sætte egne mål og igangsætte konkrete tiltag
  • I 2024 var målet, at minimum halvdelen af VisitVejle-netværksmedlemmerne skulle have deltaget i relevante workshops og være i gang med konkrete tiltag frem mod relevante certificeringer
  • I 2025 var målet, at alle VisitVejle-netværksmedlemmer skulle have modtaget tilbud om hjælp til at udarbejde CO₂-regnskaber

Sidst opdateret september 2026.