Munkebjerg - cyklist

Danmarks hårdeste cykelbakker

Foto: Roar Paaske Fotografi

Alpine stigningsprocenter er normalt ikke noget man forbinder med Danmark. Området omkring Vejle er dog en undtagelse. Her findes ikke bare flere af Danmarks stejleste bakker, men det er også det sted i Danmark, hvor der er flest asfalterede højdemeter inden for et snævert område.

16 nye superruter skal gøre det lettere at teste benene på nogle af Vejles kendte stigninger i et yderst kuperet terræn. Superruterne downloades til cykelcomputeren, og GPS’en guider dig rundt på ruten. Du kan læse mere om ruterne nedenfor.

Ruterne er placeret i hele Vejle Kommune. Ud over en VisitVejle superrute på 35 km i og omkring Vejle, har Jelling, Børkop, Give og Egtved fået sin egen superrute. Der er også mere krævende superruter på 230 km (3000 højdemeter), 150 km (2000 højdemeter), 110 km (1500 højdemeter) og 65 km (1000 højdemeter). Med ruternes meget forskellige sværhedsgrader er der noget for alle.

Liste
Kort