VisitVejle

Test Vejles superruter

Alpine stigningsprocenter er normalt ikke noget man forbinder med Danmark. Området omkring Vejle er dog en undtagelse. Her findes ikke bare flere af Danmarks stejleste bakker, men det er også det sted i Danmark, hvor der er flest asfalterede højdemeter inden for et snævert område.

Foto: Roar Paaske Fotografi

12 superruter skal gøre det lettere at teste benene på nogle af Vejles kendte stigninger i et yderst kuperet terræn. Superruterne downloades til cykelcomputeren, og GPS’en guider dig rundt på ruten. 

Ruterne er placeret i hele Vejle Kommune. Ud over en VisitVejle superrute på 35 km i og omkring Vejle, har Jelling, Børkop, Give og Egtved fået sin egen superrute. Der er også mere krævende superruter på 230 km (3000 højdemeter), 150 km (2000 højdemeter), 110 km (1500 højdemeter) og 65 km (1000 højdemeter). Med ruternes meget forskellige sværhedsgrader er der noget for alle.

Vejles Superruter - Bjergbyen Vejle Rundt 65 km
Foto: Mads Hansen© VisitVejle

Bjergbyen Vejle Rundt - 65 km

65 kilometer med 1000 højdemeter. Test benene på Danmarks hårdeste cykelbakker. Ruten er kort, men benene bliver sat hårdt på prøve.
Læs mereLæs mere "Bjergbyen Vejle Rundt - 65 km"
Cykelrytter på Munkebjergbakken
Foto: Roar Paaske

Børkop Rundt - 45 km

Børkop Rundt er en lokal cykelrute - en af Vejles superruter - der byder på smuk og kuperet terræn i området syd for Vejle Fjord. Her cykler du både langs fjorden, igennem skove og åbne landskaber. Ruten er 45 kilometer med 500 højdemeter.
Læs mereLæs mere "Børkop Rundt - 45 km"
Danmarks hårdeste byrute - 35 km
Foto: VisitVejle

Danmarks hårdeste byrute - 35 km

Tag på cykeltur i bjergbyen Vejle, hvor du finder Danmarks hårdeste byrute på 35 km. Som et af de få steder i Danmark finder du flere steder i Vejle alpine stigningsprocenter, som er skiltet ved de forskellige stigninger.
Læs mereLæs mere "Danmarks hårdeste byrute - 35 km"
Vejles Superruter - Cykelbakke Gl. Kongevej
Foto: Stjernegaard Fotografi© VisitVejle

Danmarks ubestridte hårdeste cykelrute - 230 km

Du skal have 'diamanter' i benene for at klare Danmarks ubetinget vildeste og hårdeste cykelrute i Vejle, som 230 km lang og med 3000 højdemeter.
Læs mereLæs mere "Danmarks ubestridte hårdeste cykelrute - 230 km"
Team Egtved på cykeltur i landskabet
Foto: Kenneth Stjernegaard

Egtvedpigens rute - 60 km

Cykelruten "Egtvedpigen" er en lokal rute i Vejleområdet ved Egtved. Ruten er en meget smuk og kuperet rute, som bl.a. fører forbi Egtvedpigens Grav. Ruten er 60 kilometer lang med 750 højdemeter.
Læs mereLæs mere "Egtvedpigens rute - 60 km"
Vejles Superruter - cykelbakker Gl. Kongevej i Vejle
Foto: Vejle Kommune© Vejle Kommune - Kommunikation

Firkløveret - 110 km

110 km med 1500 højdemeter. Ruten går i fire sløjfer, hvoraf navnet Firkløveret, på hver ca. 20-30 kilometer. Du starter og slutter i Vejle Centrum, og får en smuk tur langs Vejle Fjord i begge ender af ruten.
Læs mereLæs mere "Firkløveret - 110 km"
DM i Landevejscykling i Give
Foto: Mads Fjeldsø Christensen

Give-Thyregod Rundt - 55 km

Give-Thyregod Rundt er en lokal superrute, der byder på et smukt og lettere kuperet terræn. Her kommer du bl.a. forbi Gudenåens udspring. Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og løber fra Tinnet Krat til Randers Fjord.
Læs mereLæs mere "Give-Thyregod Rundt - 55 km"
Kvindelig cykelrytter på tur omkring Jelling
Foto: Elliott Hope Studio

Jellings Kongeetape - 55 km

Byen Jelling ligger på ruten til mange af Vejles superruter. Derfor er denne rute, Jellings Kongeetape, et alternativ, der tager dig mere vest på bl.a. til det flotte istidslandskab ved Åst Bjerge. Ruten er 55 km med 550 højdemeter.
Læs mereLæs mere "Jellings Kongeetape - 55 km"
Cykelryttere cykler langs Ibæk Strandvej i Vejle
Foto: Kenneth Stjernegaard

Ritter-Ruten - 120 km

120 km med 1500 højdemeter. Ritter-Ruten er Dennis Ritters, sportsjournalist og cykelsportskommentator, bud på en fortræffelig 120 kilometer cykelrute omkring Vejle Ådal og Fjord. Ruten går gennem flotte bakkede landskaber og historiske interessepunkter.
Læs mereLæs mere "Ritter-Ruten - 120 km"
Vejles Superruter - cykelbakke Gl. Kongevej
Foto: Stjernegaard Fotografi© VisitVejle

The tough 100 mile Grand Fondos - 150 km

150 km med 2000 højdemeter. Mange cykelryttere har målsætningen om 100 mile Grand Fondos – ligesom løberne har målsætningen om en maraton. Ruten her tilbyder præcis dette, og går gennem noget af Danmarks smukkeste og hårdeste cykelterræn.
Læs mereLæs mere "The tough 100 mile Grand Fondos - 150 km"
Tour de France 3. etape op ad Koldingvej i Vejle
Foto: VisitVejle

Tour de France 3. etape fra Vejle til Sønderborg - 182 km

Den officielle 3. etape for Tour de France 2022, regionalrute 37, byder på 182 km fra Vejle til Sønderborg.
Læs mereLæs mere "Tour de France 3. etape fra Vejle til Sønderborg - 182 km"