©  Foto:

Mountainbikespor i Hannerup Skov

I Hannerup Skov i Fredericia er der en afmærket og officiel mountainbikerute på 7 km. Ruten er for den øvede mountainbiker, da den er meget kuperet, med et par rigtig stejle stigninger, der virkelig kan få pulsen op. På nogle af nedkørslerne er der lavet et par trin og små hop. De fleste steder er der ikke mulighed for at vælge en b-linie, så hvis man er ny på MTB skal man måske af og trække et par steder.

Læs mere om ruten her: https://rideon.dk/mtb-spor/jylland/hannerup

Ruten starter via en grusvej fra Hannerup Engvej, følg skiltene lige overfor parkeringspladsen.

Ruten er etableret i samarbejde med Fredericia Cykel Club og Fredericia Kommune. Mountainbikeruterne er anlagt så de kan aflaste og så vidt muligt friholde de eksisterende stier i skoven.