Med bus (hverdage)

Regionalbus 211 kører fra Vejle Trafikcenter på Banegårdspladsen (ved Vejle Station) til Jelling på hverdage. Skal du besøge Jelling-monumenterne/Kongernes Jelling skal du stå af på Skovgade ved Vejlevej i Jelling. Herfra skal du gå ca. 550 meter.

Det tager ca. 20 min. at køre med bus 211 til Jelling. Bussen kører ca. hver time (i myldretiden ca. hver halve time) på hverdage.

Billetten køber du af buschaufføren i danske kroner eller Euro (kontanter, kun sedler). Betaler du med euro (kun sedler), får du byttepenge tilbage i danske kroner. Du kan hæve kontanter i hæveautomaten på Vejle Station (mod et gebyr). Det er også muligt at betale med rejsekort eller RejseBillet app. Se aktuelle priser, hvor du finder køreplanerne på sydtrafik.dk. Planlæg din rejse rundt i Vejle Kommune på rejseplanen.dk.

 

Med tog (alle dage)

Der kører dagligt tog fra Vejle Station til Jelling Station. Skal du besøge Jelling-monumenterne/Kongernes Jelling, finder du seværdighederne ca. 400 meter fra stationen.

Det tager ca. 13-14 min. at køre med tog til Jelling. Toget kører ca. en gang i timen.

Billetten kan du købe i billetautomaten på stationen, i 7-Eleven kiosken på Vejle Station eller online på dsb.dk eller RejseBillet app. Du kan også planlægge din tur på rejseplanen.dk. Se de nuværende priser i automaten eller online, hvor du planlægger din tur.