Gå til indhold
©  Foto:

Grejsdalen

Oplev Danmarks dybeste og smukkeste dal, Grejsdalen, som strækker sig fra Grejs til Vejle. Grejsdalen er en erosionsdal, som på dramatisk vis blev skabt under den sidste istid. Gå ikke glip af en vandretur på den populære Grejsdalssti langs dalens stejle bakkeskrænter og Grejs Å. 

 

Grejsdalen er en af landets dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle bakkeskrænter og Grejs Å. Fra Vejle fører Grejsdalen mod nord. I starten ligger huse og tidligere industri side om side, men højere oppe tager den fredede del af ådalen over med et enestående idyllisk landskab og et rigt fugleliv.

Grejsdalen, som strækker sig fra Grejs til Vejle, er en erosionsdal, der er en kilometerlang sænkning med 50-70 meter høje, skovklædte skrænter nord/nord-vest for Vejle. Ved det sidste isfremstød under den sidste istid for ca. 18.000 år siden lå israndslinjen syd for Grejs og vest for Vejle. Foran isen strømmede smeltevandet fra gletsjeren og dannede en større issø – ’Bøgager Issø’. Søen blev tømt i et dramatisk dæmningsbrud, hvor vandmasserne med stor kraft eroderede sig ud i Vejle Ådal og skabte begyndelsen til den nord-syd-gående Grejsdal mellem Grejs By og Vejle.

Grejs Å har med et fald på 50 m i løbet af sine 22 km et meget stejlt forløb. Sammenlignet med fx. Gudenåen, der kun har et fald på 60 m på 158 km, er Grejs Å nærmest en bjergbæk. Derfor finder du en helt anden natur end den, du ser ved mange andre vandløb i Danmark. Her lever fx mange forskellige arter af slørvinger, døgnfluer og vårfluer – arter, som kun lever i rent vand med en kraftig strøm.

Området regnes for et af de smukkeste steder i Danmark. Der findes et for området helt unikt klippefremspring i Grejsdalen. Klipperne består af frådsten eller kildekalk. Dette materiale var et populært byggemateriale til nogle af de første stenkirker i Danmark, og er i området omkring Grejsdalen bl.a. brugt til kirkerne i Hornstrup, Hover og Jelling.

Bunden af Grejsdalen er varieret natur med å, eng og moser. Grejs Å har sit udspring i de mange kilder i og omkring Fårup Sø. Åen er på det nedre løb et af områdets fineste vandløb med slyngninger og kraftigt fald. Det giver meget fine betingelser for slørvinger, døgnfluer og vårfluer, og betyder, at bl.a. bjergvipstjert, vandstær og isfugl yngler langs åen. Åens kraftige strøm er gennem historien blevet udnyttet af mindst 15 vandmøller. I dag udnyttes vandets kraft kun af to af møllerne.

Der er flere muligheder for vandreture i området, bl.a. på Grejsdalstien der er en 16 kilometer lang vandrerute mellem Vejle, Grejs og Jelling.

Vandkraft, møller og industri i Grejsdalen
I Grejsdalen, langs den nederste del af Grejs Å, ligger et tidligere industrimiljø, som har udnyttet åens vandkraft. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området landets største koncentration af industrimøller. 

Med sit stærke fald og sin stabile vandføring rummede Grejs Å gode muligheder for at udnytte vandets kraft. Især på åens nederste seks kilometer, hvor faldet er på hele 25 meter, var forholdene for mølledrift optimale.

I Grejsdalen har ligget mindst 15 møller og småindustrier. Den første større industri var den gamle kornmølle, Grejs Mølle, som udviklede sig til en stor industri. I 1720erne blev vandkraften udnyttet til produktion af klæde.

Et eksempel på industrien i slutningen af 1800-tallet er Hammerværket, som i 1867 begyndte en produktion i en tidligere sømsmedje. Fabrikken fremstillede leer, spader og andre redskaber. Hammerværket ekspanderede og fik snart stor betydning for området. Bygningskomplekset bestod af et herregårdslignende anlæg med fire store fløje. Senere kom en række nye bygninger til, og i 1895 blev endnu et møllested anlagt. Sidst i 1800-tallet var Hammerværket det største industriforetagende i Grejsdalen.

Også i 1900-tallet var der aktivitet i Grejsdalen. Et eksempel er Wittrups Tæppefabrik, som flyttede til dalen i 1914. Fabrikken fremstillede uldvarer og tæpper og udviklede sig til dalens største fabriksanlæg. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte mange af møllerne desuden at producere elektricitet. Således Elektromøllen (fra Den Nederste Grejs Mølle), Holms Mølle og Grundet Elværk. Disse møller gjorde i årtier Grejsdalen selvforsynende med strøm.

Vandkraftens erhvervsmæssige udnyttelse er nu ophørt, og flere af bygningerne og møllerne er kun delvis bevarede. Nogle af de gamle industribygninger er omdannet til spændende nye boliger. Det gælder bl.a. Hammerværket og Wittrups Klædefabrik. De tilbageværende fabriksbygninger vidner om en epoke i landets industrielle udvikling, hvor vandkraft var af afgørende betydning for industriens beliggenhed. Ikke blot den enkelte fabrik, men den store koncentration af industriel aktivitet gør hele området i Grejsdalen til et unikt miljø.