©  Foto:

Mølholmsdammen og Tyrelodspynten, Vejle

Gå en tur ved Mølholmsdammen og Tyrelodspynten tæt på Sønderskoven i Vejle. Den grønne park har god udsigt over Vejle og en legeplads til børn.

Mølholmsdammen og Tyrelodspynten ligger i den smukke Sønderskov mellem Mølholm og Søndermarken. Fra Tyrelodspynten er der i foråret en fantastisk udsigt over Vejle, og området er forbundet med stisystemerne i Sønderskoven.

Adgangen til parkerne sker henholdsvis fra Fredericiavej, Jagtvej og Sdr. Villavej. Mølholmsdammen og Tyrelodspynten er forbundet med en trappe op ad skråningen gennem Sønderskoven.

Ved Mølholmsdammen kan børnene lege i den lille labyrint, på legepladsen eller fodre ænderne. Ved vandløbet er der opstillet bænke.