VisitVejle

Restaurant Skyttehuset

Vejles smukkest-beliggende frokostrestaurant! På strandvejen, mellem Dyrehaven og Vejle Fjord, ligger Restaurant Skyttehuset, smukt omkranset af nyanlagt, Realdania have, park og skov.

På Restaurant Skyttehuset går vi op i gastronomi, og der arbejdes hver dag med friske, lokale råvarer. Ord som forkælelse, æstetik og kvalitet beskriver de oplevelser, som I får i de historiske og stemningsfulde lokaler og på terrassen.

Frokostrestauranten er absolut et besøg værd. Vi serverer klassiske retter med et moderne touch! Gastronomi på højt plan, udsigt direkte til fjorden og et glas køligt hvidvin på terrassen.

Om det er bryllup, barnedåb, fødselsdag, reception eller firmafest, vil Skyttehuset altid være en oplevelse. Der er plads til både intime fester og store arrangementer med op til 250 gæster.