VisitVejle

Skibet Kirke

Skibet Kirke er bygget mellem 1125 og 1150 og har hørt til Herregården Haraldskær indtil ca. 1936. Kirken er bygget i frådsten og har romansk kirkeskib og -kor. 

Skibet Kirke er fra før man begyndte at bygge kirketårne. Kirken indeholder bl.a. en romansk døbefont af granit, samt nogle meget smukke kalkmalerier fra 1200-tallet.

Kirken er hjemsted for mange spændende historier.

Nøgle til kirken kan fås ved henvendelse til graveren. Udenfor graverens arbejdstid kan der hentes en nøgle hos Haraldskær Sinatur Hotel.