Sporene i og ved Egtved
Gå på opdagelse i og ved Egtved, hvor afmærkede spor fører gennem natur, lokalhistorie og landskaber med plads til ro og bevægelse.

Sporene i og ved Egtved giver god mulighed for at opleve naturen tæt på Egtved by. Her fører afmærkede ruter dig gennem et smukt varieret landskab med marker, små søer, grønne områder og gamle stiforløb. Turene kan tilpasses både korte gåture og længere vandringer.
Tag på vandring på den lange, blå rute rundt om Egtved, eller udforsk de kortere gule eller røde ruter. På de kortere ruter kommer du blandt andet forbi attraktionen Egtvedpigens Verden, hvor du kan opleve en af Danmarks mest kendte bronzealderfortællinger, som knytter sig til landskabet her.
Find et spor
På spor.dk kan du læse mere om sporene i og omkring Egtved. Her finder du:
- Hejlskov Sø (gul rute) på 2,2 km
- Egtvedpigens Verden (rød rute) på 2,6 km
- Sødal Sporet (rød rute) på 4,1 km
- Oustrup (gul rute) på 5,6 km
- Sporene omkring Egtved (blå rute) på 12,4 km
Sporene er åbne for færdsel til fods. Flere strækninger kan være trampestier, og årstid, vejr og plantevækst kan påvirke oplevelsen. Husk at vise hensyn til naturen, holde hunden i snor og tage affald med hjem. Cykling er ikke tilladt på sporene.
Sidst opdateret juni 2026.
Faciliteter
- Afmærket rute
Find vej
6040 Egtved
Sidst opdateret af::Destination Trekantområdet – VisitVejlevisitvejle@vejle.dk




