©  Foto:

SteakeRiet

Velkommen i Restaurant SteakeRiet. En hyggelig restaurant i Vejle med en overdækket terrasse, hvor der er skruet op for hyggen og den gode stemning.

Restaurant SteakeRiet er en hyggelig restaurant i Vejle på hjørnet af Dæmningen og Vissingsgade; et moderne bøfhus med en autentisk og personlig stil, hvor du bare kan læne dig tilbage og nyde en dejlig aften.

Vores menukort er enkelt og ligetil med det primære fokus på det gode kød samt sæsonens rigtige råvarer. Vi har både det faste a la carte menukort, og så har vi vores 3 retters sæsonmenu, der skifter 4-6 gange årligt efter sæsonens råvarer.

Vores forretter og desserter er ligeledes valgt ud fra råvarer i sæson samt vores egne fortolkninger af gode klassikere, der frembringer nostalgi og gode minder tilsat et lille tvist og selvfølgelig masser af velsmag og raffinement. 

Hos Restaurant SteakeRiet oplever du oksekød i særklasse, der primært stammer fra Australske og New Zealandske Hereford og Black Angus kødkvæg, der har gået frit på græs og hygget sig hele deres liv. Vores populære lammemørbrad er ligeledes fra New Zealand. Fisken i øjeblikket er en bæredygtig laks fra Færøerne, hvor kvaliteten og etikken bag lever op til vores krav.

Til en god bøf hører som regel et godt glas vin, og vi har et godt og bredt udvalg af vine, der er valgt i samarbejde med vores dygtige og trofaste personale og ikke mindst leverandører gennem mange år. Vi har selvfølgelig de velkendte klassikere, der passer godt til bøf, men her er filosofien, at vi godt tør at prøve noget, der ikke altid er det kendte, til gengæld får du en meget lækker vin i glasset, der smager fantastisk og måske med en lille god tilhørende anekdote.

Andre siger om os, at vi er et af de bedre spisesteder og restauranter i Vejle og Trekantsområdet, hvor du tager hen, når du skal ud og spise lidt ekstra godt og tilbringe en hyggelig aften med din bedre halvdel, dine gode venner, familie.

Vi glæder os til at se dig i Restaurant SteakeRiet i Vejle.

Kærlig hilsen René & Line