Refashion Vejle
Mode, tekstil og shoppeoplevelser hører til ferien i Vejle. Her på siden kan du lade sig inspirere af ReFashion Vejle, som arbejder på at indtænke fas...
Her finder du en guide til genbrugsbutikker i og nær Vejle, Jelling, Egtved, Børkop og Give.
Af: ReFashion Vejle
Elsker du også genbrug, personlig stil og at tænke på miljø og klima – ligesom os? Der kan være mange grunde til at gå i genbrug (Røde Kors har lavet en analyse om det faktisk) – og i Vejle har vi et stort udbud af butikker – hvor du kan købe genbrugstøj. Så shop løs, byt-til-nyt – vi har lavet en guide til dig om genbrugsbutikker i Vejle Kommune.
Så uanset om du bare elsker at shoppe, finde genbrugsfund, besøge Vejles byer og stræder – eller har fået for lidt tøj med på turen, så er her et væld af muligheder! Vi har delt guiden op efter områder, så du også kan kombinere det med lidt lokalt sightseeing.
Midt mellem Vejle Midtpunkt og Spinderihallerne finder du den store blå Genbrugsbutik, Blå Kors. I den flotte butik finder du både genbrugsvarer og et stort udvalg af genbrugstøj til damer, herrer og børn, samt et område med outlet tøj.
Lige overfor shopping-centeret Bryggen som ligger i Vejles gågade finder du Røde Kors genbrugsbutik som både ligger meget centralt, så du kan gå dertil, hvis du alligevel er nede i Vejle centrum. Her er et stort udvalg til både børn, kvinder og mænd i alle størrelser.
Tæt på byen – ud ad Ibæk Strandvej støder du Frelsens Hærs store udstillingsvinduer, og når du kommer indenfor kan du være sikker på at blive mødt af en af de søde frivillige og en masse gode tøj fund. Kommer du i weekenden er butikken fuld af liv.
Ikke langt fra Vejles Kunstmuseum i retningen af Vestbyen, finder du Kirkens Korshærs store butikker. Der er både en med alt hvad hjertet begærer til hjemmet i form af møbler, nips, bøger og andet, og en stor afdeling med herre- og dametøj.
Tæt på Vejles trafikknudepunkt, Nørretorv, finder du Kræftens Bekæmpelses butik Igen. Også her finder du både tøj, nips, isenkram, legetøj og møbler, og har du tid kan du besøge loftet og måske gøre et godt køb men helt sikkert få en god snak med en af de frivillige.
Tæt på Vindinggårdscenteret og Fredericia vej i Mølholm er den meget store genbrugsbutik, hvor du finder tøj i alle størrelse også en del sportstøj
Her kan du som regel gøre en god handel. Der er altid gode tilbud på billige møbler, smart tøj og populære bøger. Smut ind hvis du alligevel også lige er forbi hos Frelsens Hær.
På ReShoppit´s hjemmeside skriver de at de er en luksus Secondhandshop, hvor private sælgere lejer stande. Her er et stort udvalg af smart tøj – og i alle størrelser.
Hos Second Love kan private personer i Vejle leje en stand og sælge deres lidt pænere tøj. Det præsenteres flot i den smukke butik i området oppe ved Søndermarken
Her er særligt fokus på godt genbrug til de mindre børn. Du finder tøj og legetøj, sommetider barnevogne og små cykler. Et godt hint er de store kasser med alt hvad dukkerne begærer af lækkert tøj. Du kan som regel også gøre gode fund til rigtig gode priser derinde.
Ikke langt fra Bredsten Kirke og Bredehus hotel finder du endnu en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Som I de andre butikker finder du her herre- og dametøj, men her også børnetøj. Så er der nips, bøger og brugsgenstande.
Her kan du som regel gøre en god handel. Der er altid gode tilbud på billige møbler, smart tøj og populære bøger.
På det gamle gods finder du hver weekend et stort kræmmermarked med alt fra møbler, brugskunst og antikvarer. Du finder også en cafe og gårdbutik. Læs mere her: Haughus Gods, Antik og Kræmmermarked | VisitVejle
I Brejning finder du udover den lille hyggelige havn, også en meget stor genbrugsbutik som støtter formål til gavn for Mission Afrika og Israelsmissionen. Butikken drives af lokale frivillige.
Midt på torvet i Børkop, hvor de lokale shopper ligger Kirkens Korshær. Her finder du nemt et par nye jeans eller en ekstra jakke, hvis vejret skifter.
I Give finder du hele to butikker fra Røde Kors. På Vimmelskaftet finder du tøj og tilbehør, mens du i Møllegade kan finde gode møbler og nips.