ReFashion Vejle
Mode, tekstil og shoppeoplevelser hører til ferien i Vejle. Her på siden kan du lade sig inspirere af ReFashion Vejle, som arbejder på at indtænke fashion med omtanke.

Gode grunde til at tænke genbrug ind i din shoppingoplevelse
Af ReFashion Vejle
Engang var genbrug ikke hipt – man kan næsten sige tværtimod. Men sådan er det ikke mere. Nu kan næsten alle se en eller flere gode grunde til at købe genbrug:
- Det er en måde at få personlig stil: mix og match med nyt eller det som allerede er i din garderobe
- Godt for pengepungen – det er billigt
- Det støtter en god sag
- Det kan forlænge tøjets levetid
- Brug og smid ud – giver ikke mening
Og netop det med at bruge og smide ud – ofte forbundet med fast fashion – har betydning for klima og ressourceforbrug. Når der produceres nyt tøj, bruges der blandt andet materialer som polyester og bomuld, som skal fremstilles, forarbejdes og transporteres. De forskellige led i produktionen kræver ressourcer og medfører blandt andet udledning af drivhusgasser. Når tekstilet først er produceret i metervarer, skal det videre til en fabrik, der producerer tøjet, der senere kan sælges i butikker. T-shirten som hænger i butikken har altså været igennem en lang kæde af aktiviteter, som vi ofte ikke tænker over. Det er en meget ressourcekrævende proces.
Find genbrugsguldet i Vejle
ReFashion har mange initiativer, som kan hjælpe dig på vej til en god shoppingoplevelse med fokus på genbrug. Læs med her, og lad dig inspirere af fede genbrugslooks, tøjbytteskabe og ReFashions guide til genbrugsbutikker i Vejleområdet.
Tøjbytteskabe
Rundt omkring i Vejleområdet finder du Refashion-tøjbytteskabe. I skabene kan bytte dig til nyt (brugt) tøj. Har du et stykke tøj, du ikke bruger mere? Så kan en anden sikkert få glæde af det.
Her finder du tøjbytteskabene:
- Byens Hus i Jelling
- Fabrikanterne i Vejle Midtpunkt
- Vandel skole (repair cafeen)
- Rødkilde Gymnasium Vejle
- Værket i Vejle
- Spinderihallerne i Vejle
- VisitVejle (tøjstativ)

Genbrugsbutikker i Vejle-området
Sidst opdateret august 2026.





