City Vejle og gågadens events
Vejle er bl.a. kåret til Danmarks Flotteste Handelsby 2020-2022. Oplev det selv, og nyd de mange fede events, der afholdes i gågaden.


Oplev handelslivet i Vejle og omegn. Her finder du information og inspiration til at udforske områdets butikker. Du kan også finde en guide til alle genbrugsbutikker i området og nyttig viden til din shoppetur.
I Vejles hyggelige gader kan du slentre i timevis. Særligt i weekender og ferier er der ofte sjove aktiviteter, og så må du ikke snyde dig selv for at gå forbi Vejle Midtpunkt med paraplyerne. Udenfor Vejle by finder du også små perler, som er værd at lægge vejen forbi.
Vil du gerne tage grønnere valg?
Vejle bugner af genbrugsfund, og i samarbejde med genbrugseksperterne i ReFashion Vejle har vi lavet en genbrugsguide til jer. Vi har også været med til at udvikle Vejles Grønne Vejviser, som du kan tage med på din shoppingtur.
Det er let at finde en parkeringsplads i Vejle midtby. Nogle parkeringspladser er gratis, mens du skal betale for at holde på andre.
Der er over 1.400 parkeringspladser i Vejle midtby, og mange af de, har to timers gratis parkering - bl.a. i parkeringshusene Tróndur, Albert og Cronhammar samt på taget af citycenter Bryggen. Læs altid skiltningen grundigt inden du forlader bilen. Vær især opmærksom på parkeringsregler, når du parkerer tæt på Banegårdspladsen og midtbyen ved Dæmningen samt ved Fjordenhus på havnefronten.
Du kan læse mere om parkering og transport i Vejle midtby her.
Varehuse, supermarkeder og enkelte specialbutikker fx i Latinerkvarteret har andre åbningstider.
Se udvidede åbningstider på cityvejle.dk (Open by Night, Kulturnat, Black Friday, jul osv.).