VisitVejle

Jul i Vejle

Jul i Vejle er hyggelige julemarkeder, juleshopping, musikalske højdepunkter og meget mere. Glæd dig til de hyggelige julemarkeder på Haughus Gods og på Tirsbæk Gods samt julemandens ankomst til Danmarks flotteste handelsby.

Familie ved lystunnel ved Lundhusvej
© VisitVejleFoto: Knapek Photography

Jul mellem bakker og julelys

Der er mange veje til julestemningen. Måske finder du den blandt julemarkedernes boder, på en tur gennem oplyste de gader eller med en lille hånd i din på vej til årets juleoplevelse. I Vejle og omegn er der plads til både velkendte traditioner og nye juleminder.

Julen 2026 byder som altid på hyggelige julemarkeder i hele området, juleaktiviteter, julemandens ankomst, vægtergang i Vejle gågade, julelys, julemad, juleshopping og masser af julehygge. Gå ikke glip af årets julekoncerter, og oplev også julemandens ankomst og juletræstændingen i Vejle midtby.

Gå ikke glip af disse events

Julefest, vægtergang i Vejles gågade, juletræstænding, isskulpturfestival og juleshows for børn. Her er flere begivenheder op til jul, som du ikke må gå glip af.

Siden opdateres løbende med juleevents, når de er bekræftet.

Julemanden i hestevogn på gågaden
Foto: Mads Hansen

Julemandens ankomst

I år kommer julemanden til Vejle den 29. november 2026 på Rådhustorvet i Vejle. 

 

Arrangementet er gratis men billetter kræves. 

Skovnissen fra Økolariet
Foto: Økolariet

Jul i Økolariet

Økolariet gentager sidste års succes og holder åbent i december t.o.m. den 18. december. 

 

Igen i år kigger Skovnissen Kogle forbi og fortæller nissehistorier og tænder juletræet. Mon ikke hun også driller lidt, mens hun er på besøg? Der vil desuden være Luciaoptog, juleværksted og julesjov.

Alletiders Pyrus juleudstilling på Museum Give
Foto: Museum Give

Alletiders Pyrus

I år kan du fra den 7. november og indtil jul opleve noget helt magisk på Museum Give, nemlig udstillingen Alletiders Pyrus.

 

Kom helt tæt på de originale rekvisitter fra Pyrus-universet fra TV2s højtelskede julekalender. 

 

Det er mere end 30 år siden, at den unge arkivnisse Pyrus flyttede ind i Rigsarkivet sammen med Gyldengrød og ikke mindst Kandis og Bertramsen, og siden han begyndte at rode rundt i historien, har han genopdaget traditioner og historier om julen, nisser og julemanden.

 

Så kom med på jagt på museets udstillinger og hjælp med at finde den ægte jul. For hvor gemmer julen sig egenlig?

Udsigt over Lundhusvej i Vejle med julelys
© VisitVejleFoto: Knapek Photography

Jul på Lundhusvej

Igen i år kan du se julelys på Vejles julevej på Lundhusvej, hvor hele gaden lyses op hver aften indtil nytår. Gå en aftentur på vejen og se massevis af lys, nisser, julemænd og meget mere, når beboerne på Lundhusvej går sammen om julestemningen i byen. 

 

Lysene tændes i år den 22. november kl. 17:24.

Forestillingen En Lille Nisse Rejste på Vejle Musikteater
Foto: Vejle Musikteater

Juleshows for hele familien

En lille nisse rejste

I år kan du komme med på et magisk juleeventyr med Nissen Theo - en nisse, som ikke tror, han er god til noget. Men mon ikke han bliver klogere på sin rejse? Måske han også møder julemanden.

 

Forestillingen foregår på Vejle Musikteater den 19. december kl. 14 og er for hele familien (fra 5 år).

 

God jul, Cirkeline

Endnu et juleeventyr finder sted på Vejle Musikteater. Her kan du nemlig møde Cirkeline og musene Frederik og Ingolf. Følg vennerne, mens de forbereder sig til juleaften. Et hyggeligt show, som også de allermindste kan være med til.

 

Forestillingen foregår den 22. november kl. 12 og 14.

Vejles vægtere går i gågaden i december 2023
© VisitVejleFoto: Knapek Photography

Vægtergang i Vejle og Give

Vejles vægtere går traditionen tro vægtergang gennem Vejles gader i juletiden med morgenstjernen og lygten i hånden.


Iført deres uniformer synger vægterne, mens de går følgende dage:

DatoSted
29. novemberGågaden i Vejle
5. decemberGågaden i Vejle
6. decemberGågaden i Vejle
12. decemberGive by + Gågaden i Vejle
13. decemberGågaden i Vejle
19. decemberGågaden i Vejle
20. decemberGågaden i Vejle
21. decemberGågaden i Vejle
22. decemberGågaden i Vejle
23. decemberGågaden i Vejle

Du kan følge vægter på deres tur kl. 14-16 i Vejle. I Give er det kl. 17-18.

Pige laver isskulptur til Isskulpturfestival i Give by
© VisitVejleFoto: Knapek Photography

Give Isskulpturfestival

Oplev isskulptører arbejde på deres iskolde kunstværker, Ice for Kids, gadeteater, hygge og julemusik i Gives gader, aktiviteter for børn samt konkurrencer. Butikkerne holder åbent, og der er masser af parkeringspladser rundt omkring i byen. 

 

Hold øje med siden her for mere info.

Find flere begivenheder denne jul

Juleshopping i Vejle

Tag på juleshopping i Vejle, hvor du finder et stort udvalg af kendte kædebutikker og små, spændende specialbutikker. Her finder du helt sikkert et godt tilbud, lidt godt til ganen og julegaver til dem, du holder af. Forkæl dig selv med en hyggelig tur ned gennem måske Danmarks hyggeligste julegade.

Gågaden i Vejle til jul med julepynt og julelys med udsigt til Vejle Vindmølle
© City VejleFoto: Knapek Photography

Se åbningstiderne i Vejle midtby denne jul

Åbningstider i julen 2026
PDF3.65MB

Få et glimt af julen i Vejle

Julelys, julemarkeder, julemandens ankomst, hygge og musik er bare nogle af de ting, der beskriver julen i Vejle-området. Se med herunder og oplev stemningen.

Sidst opdateret oktober 2026.