Gå til indhold
Julekoncert i Vejle Gågade

Julekoncerter i Vejle

Foto: VisitVejle

Musik og sang hører julen til, og Vejle har jule- og nytårskoncerter for enhver smag. Du kan både opleve talentfulde vejlensere og store danske musikalske navne, der gæster byen for at sprede juleglæde.

Julekoncerter 2021

 

29. december: Nytårsshow med Danmarks Underholdningsorkester I Vejle Musikteater

Glæd dig til mange af de kendte symfoniske nytårsklassikere af bl.a. H. C. Lumbyes når værterne Cecilie Stenspil og Pelle Emil Hebsgaard tager dig med til en festlig aften med fantastisk nytårsmusik  og springende champagnepropper. Lis Sørensen, Søren Sko og Trine Gadeberg er sammen med Danmarks Underholdningsorkester klar til en uforglemmelig aften, som optages tv og herefter sendes på TV2.
Entré: 237 - 435 kr. + evt. gebyr.
Tid og sted: kl. 19 i Vejle Musikteater, Vedelsgade 25, 7100 Vejle.
Billetbestilling og yderligere information.

 

6. januar: Nytårskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i Vejle Musikteater

Traditionen tro byder Sønderjyllands Symfoniorkester 2022 velkommen med skøn nytårsmusik og sang. Årets nytårskoncert spænder fra klassiske ørehængere, smægtende wienervalse og festlige sange over arier sunget af de to solister, sopranen Brit-Tone Müllertz og tenoren Jacques le Roux til traditionelle orkesterværker, som alle hører nytåret til.
Entré: 180 - 480 kr. + evt. gebyr
Tid og sted: kl. 19.30 i Vejle Musikteater, Vedelsgade 25, 7100 Vejle.
Billetbestilling og yderligere information.

 

8. og 9. januar: Nytårskoncert – Promenadeorkesteret "Lauseniana" Slyngelorkesteret i DGI-Huset Vejle

Årets traditionsrige nytårskoncert med det altid veloplagte Promenadeorkester Lauseniana, måske bedre kendt som "Slyngelorkesteret", er igen klar til at skyde det nye år ind med bravour. Koncerterne prydes med den 33-årige koloratur-sopran Sibylle Glosted og kapelmester Jørgen Fuglebæk.
Entré: kr. 175 - 205 + evt. gebyr.
Tid og sted: Kl. 15 i DGI-Huset Vejle, Hal 4 BC, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.
Billetbestilling og yderligere information.

Del dine oplevelser fra Vejle: