Caféer og kaffebarer
Vejles mange stemningsfulde caféer frister med retter til den lille eller store sult, et bredt sortiment af kolde og varme drikke og en mangfoldighed af kager og andre søde sager. Det er her de lokale tager en pause og nyder livet. På sommerdage flytter caféerne udendørs.

© VisitVejleFoto: Knapek Photography
Et udvalg af caféer
Vejle er fuld af små, hyggelige caféer med de lækreste små kager og bagværk, sandwiches, mocktails, kaffe, varm kakao og meget mere. Vi har samlet et lille udvalg til dig her.

© Byens CaféFoto: VisitVejle
Byens Café Jelling
Byens Café i Jelling byder på et hyggeligt miljø med en uformel stemning og gode smagsoplevelser til overkommelige priser. Her bruges der sunde, friske og gerne økologiske råvarer, der er tilpasset årstiden, gerne med lokale kvalitetsleverandører.

© Haughus GodsFoto: VisitVejle
Caféen på Haughus Gods
Haughus Gods er opført i 1750 og ligger i det smukke landskab mellem Vejle og Jelling. Caféen ligger i Haughus Gods' smukke hovedbygning med udsigt over parken og gårdspladsen.

Foto: VisitVejle
Conrads
Conrads har til huse i Den Smidtske Gård, som ligger i den sydlige del af gågaden. De gæstfri lokaler og den hyggelige gårdhave danner rammen om caféen og her finder du ro og plads til samtale, selvom den travle gågade ligger lige ved siden af.

Foto: Conrads
Konditoriet
På Konditoriet byder vi indenfor i et moderne, varmt og råt indrettet konditori, hvor velsmag og duften af kaffe er i højsædet. Nyd en kop kaffe, en hjemmebagt bolle, varm chokolade, udsøgt kage, et glas vin og meget mere.

Foto: Lido Caféen
Lido Caféen
Lido Caféen er en moderne café beliggende i hjertet af Vejle by, hvor rammerne for mindeværdige oplevelser er sat. Her serveres der alt fra brunch, gourmet pizzaer, burgere, sandwiches og salater til snack og lette retter.

Foto: ToRVEhallerne
Megalounge
Megalounge er i hjertet af ToRVEhallerne i Vejle. Her er der rig mulighed for at nyde en kaffe, frokost eller andet i afslappede omgivelser.

© VisitVejleFoto: Louise Johansen
SEJD Café & Boutique
SEJD Café & Boutique er en vikingeinspireret cafe og butik i hjertet af Jelling, med en unik udsigt til monumentområdet. Her kan du nyde roen og få en ekstraordinær oplevelse med mad og drikke, der er baseret på gode råvarer og tilberedt med passion.

© VisitVejleFoto: Knapek Photography
Vanilla Chocolatier & Konditori
Vanilla Chocolatier & Konditori er et lille hyggeligt konditori med stor fokus på kvalitet. Her bliver kager og alt, de ellers kan tilbyde, lavet fra bunden.


Foto: Smyk&Hyg
© VisitVejleFoto: Knapek Photography
Caféer med aktiviteter
Lyst til en hyggelig cafépause? Gå på opdagelse i maling, farver og materialer på en af kreacaféerne med en kop kaffe, et stykke kage, og en lille pause undervejs.
Se kreacaféerne og find andre kreative aktiviteterSidst opdateret oktober 2026.





