Regionalbusserne 43 og 143 kører fra Vejle Trafikcenter på Banegårdspladsen (ved Vejle Station) til Legoland og Billund Lufthavn. Der er et stoppested lige uden for Legoland. I Billund Lufthavn holder bussen ved indgangen til terminalbygningen.
Hvor lang tid tager turen?
Det tager ca. 34 min. at køre med bus 43 til Legoland og ca. 29 min. til Billund Lufthavn. Bussen kører ca. hver halve time (i ydertimerne ca. hver time) alle dage fra tidlig morgen til sen aften.
Det tager ca. 40 min. at køre med bus 143 til Legoland og ca. 45 min. til Billund Lufthavn. Bus 143 kører ca. én gang i timen.
Hvad koster turen og hvordan betaler jeg?
En standard enkeltbillet koster kr. 64 for en voksen, kr. 33 for et barn op til 15 år (2024-priser). En voksen kan have to børn under 12 år gratis med.
Billetten køber du af buschaufføren i danske kroner eller Euro (kontanter, kun sedler). Betaler du med Euro (kun sedler), får du byttepenge tilbage i danske kroner. Du kan hæve kontanter i hæveautomaten på Vejle Station (mod et gebyr).
Det er også muligt at betale med rejsekort eller RejseBillet app.
Hvor finder jeg køreplanerne?
Du kan finde køreplanerne for busruterne 43 og 143 på sydtrafik.dk. Du kan også selv planlægge din tur på rejseplanen.dk