The Cat & Barrel
The Cat & Barrel er en hyggelig ølbar i engelsk stil med craft beer fra hele verden. Her finder du specialøl på hane, flaske og dåse - fra helt friske IPA’er til Syrlig Saison og Berliner Weisse og fra godt belgisk trappistøl til den mørke Imperial Stout. Du kan også købe lokale øl, dansk craft og øl fra mindre danske bryggerier.
The Cat & Barrels personale hjælper gerne med at finde en god øl til jer. Vi tilbyder gerne smagsprøver og du kan altid købe en “flight” med 5 forskellig smagsprøver. Vores øl skifter ofte men dagens ølmenu findes altid på vores hjemmeside.
Hvis du ikke er til øl, så tilbyder vi også mange forskellige gin, rom og whisky. Ligesom med vores øl har vi mange gode mærker - fra special destillerier og uafhængige aftappere. Hvis vejret er godt, så kan du nyde din drink i vores lukkede gårdhave.
Kig forbi til events som Tap Take Over, Meet the Brewers og lignende. Her har vi særligt fokus på et enkelt bryggeri – direkte fra producenterne.
Vi tilbyder også øl-, whisky-, rom- og ginsmagninger - til fødselsdagsfesten, polterabenden og firmafesten.