VisitVejle

Guide til Børkop

Oplev Børkop - en centerby med hyggeligt lokalt byliv, fjorden tæt på og en trold. Her kan du gå på opdagelse omkring den gamle vandmølle, tage i zoo eller nyde en af de dejlige strande.

Trolden ved Børkop Mølle af Thomas Dambo
Foto: Knapek Photography© Trolden Ene Øjesten af Thomas Dambo

Oplevelser i og omkring Børkop

Udforsk naturen ved den lille by Børkop og nabobyen Brejning på sydsiden af Vejle Fjord, eller besøg en af de historiske bygninger. Opdag en trold, tage en tur i zoo eller prøv en af de luksuriøse spaoplevelser. Børkop venter på dig.

Oplevelser for alle aldre

Børkop lokker med flere store oplevelser og har blandt andet en zoo, kunst i det fri, svømmehal, spa og en trold, som venter på at blive fundet. Se nogle af de største oplevelser her.

Historiske oplevelser

Er du historieinteresseret, så gå på opdagelse i og omkring de historiske bygninger ved Børkop Vandmølle og Kellers Minde. 

Smagsoplevelser, luksus og overnatning

Spis en god middag på en af restauranterne, tag en tur i spa eller find et sted at overnatte på din tur til Børkop. Måske du kan nyde udsigten over skov eller fjord.

Naturoplevelser ved fjord og skov

Nyd den skønne Kærlighedssti ved Børkop Vandmølle, tag på cykeltur gennem skov og kuperede landskaber eller gå en tur langs fjorden. Se naturoplevelserne her.

Find events i Børkop og Brejning

Se kalenderen med kommende events, arrangementer og oplevelser i Børkop og omegn.

Børkops historie

Børkop er primært vokset op omkring anlæggelsen af den østjyske længdebane fra 1860 og frem. Fra at være en lille landsby udviklede Børkop sig hurtigt til at være en lidt større stationsby. I 1970 blev byen det administrative centrum for den daværende Børkop Kommune.

Børkop er Vejle Kommunes næststørste by med godt 6.000 indbyggere. Byen nyder godt af sin placering nær Vejle og vigtige færdselsårer og oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst.

Sidst opdateret juni 2026.