Gudenåstien - ved Gudenåens Udspring
Tag på vandretur langs Danmarks længste å og oplev Gudenåens begyndelse midt i den fredelige natur i Vejle-området. Strækningen på 12 km fra kilden til Ry byder på varierede landskab, ro og nærvær.


Gudenåstien er en af Danmarks mest ikoniske vandreruter, som følger Gudenåens snoede forløb gennem det østjyske landskab. Strækningen fra Gudenåens udspring til Ry er særligt naturskøn og giver et indblik i åens begyndelse, hvor små kilder samler sig og langsomt vokser til en af landets vigtigste vandveje.
Gudenåstien fra kilde til Ry
I Vejle Kommune begynder oplevelsen ved Gudenåens udspring tæt på Tinnet Krat. Start din tur i et stille og nærmest eventyrligt landskab med små kilder, skov og åbne vidder. Nyd frokosten i madpakkehuset lige i nærheden, hvor der er en skøn udsigt samt en lille platform, så du tørskoet kan komme helt tæt på selve udspringet.
Ruten fører dig videre gennem kuperet terræn, små landsbyer og smukke naturarealer, hvor der er rig mulighed for at tage en lille pause og nyde omgivelserne.
Vi anbefaler også at tage en afstikker til en af de smukke naturoplevelser eller oplevelser på din tur. Af naturoplevelser finder du lige i nærheden:
- Rørbæk sø
- Tinnet Krat
- Kollemorten Krat
- Skjernåens Udspring
Du finder også andre attraktioner og oplevelser tæt på ruten her:
- Øster Nykirke og Sct Peders Helligkilde
- Tinnetgaard
- GIVSKUD ZOO (12 km fra)
- Museum Give (13 km fra)
- Fary Lochan (ca. 16 km væk)
Læs om Gudenåens Udspring og dens oplevelser lige her.
Strækningen fra Gudenåens Udspring til Ry er ca. 12 km og egner sig både til kortere dagsture og længere vandringer med oppakning. Der er også mulighed for overnatning i området – fra shelters og primitive lejrpladser til kroer og ferieboliger. I Vejle-området finder du:
- Danakilde
- Hærvejscenter Kollemorten
- Riis Feriepark (13 km fra ruten)
Undervejs på strækningen fra ruten i Vejle-området finder du flere oplevelser, som kan ses på kortet. Find hyggelige stop, kulturhistoriske steder og naturattrkationer på din vej. Du kan se kortet til planlægning af din tur her.
De fire kort over Gudenåstien kan også hentes fysisk på turistbureauet VisitVejle og giver et godt overblik over ruten, faciliteter og oplevelser undervejs. Det anbefales at planlægge turen på forhånd, så der er tid til at udforske de mange muligheder langs ruten samt spisesteder og overnatningsmuligheder.
Læs om ruten og find praktisk information som parkering tæt på ruten her.
Sidst opdateret april 2026.
Find vej
Vandskellet 8
7173 Vonge
Sidst opdateret af::Destination Trekantområdet – VisitVejlevisitvejle@vejle.dk
