Landsbyvandreruten Rands Togt folder

Landsby-vandreruten Rans Togt

Foto: Mads Fjeldsø Christensen

På landsby-vandreruten, Rans Togt, kommer du igennem 14 landsbyer i Vejle-egnen med hver sit særpræg, sin egen historie og sit eget liv. Ruten er ca. 130 km lang og følger de gamle landeveje, som snor og bakker sig gennem landskabet med lokale afstikkere.

Landsby-vandring i Vejle og omegn

Tag med på Rans Togt - Vejles camino - og lær nogle af de danske landsbyer lidt bedre at kende. Her kommer du igennem 14 landsbyer på Vejle-egnen, som hver har sit særpræg, sin egen historie og sit eget liv. 

Den ca. 130 km lange landsby-vandrerute, Rans Togt, er opkaldt efter bronzealderens Kong Ran, som ifølge sagnet om Kong Ran og alle hans krigere skulle ligge begravet i Firehøje. Klik her og læs mere om Firehøje.

Om ruten

Ruten følger de gamle landeveje, som snor og bakker sig gennem landskabet med lokale afstikkende stier og grusveje. Den byder på masser af seværdigheder som Tørskind Grusgrav, Engelsholm Slotspark og Gudenåens udspring, men ruten kaldes landsbyvandreruten, fordi den er skabt for at åbne op for landsbyernes fortællinger. Det handler om menneskerne i landsbyerne - de sjove, de skæve og dem med dybe rødder i lokalsamfundet. De kan fortælle spændende og sjove historier om, hvad der gør deres by til noget særligt.

På siden kongrans.vejle.dk kan du blive klog på ruten og finde link til sociale medier for at komme tættere på den kommende tur. Du kan købe et fysisk kort over vandreruten på Vandreshoppen.dk, hos Økolariet i Vejle eller hos Museum Give. På kortet kan du blandt andet kan se toiletfaciliteter, dagligvarebutikker, spisesteder, transportstops og overnatningsmuligheder.

Hænder snører vandrestøvler
Foto: Mads Fjeldsø Christensen

Rutens etaper

Rans Togt har 6 etaper, som går gennem de 14 landsbyer. Etaperne er:

Bronze-etapen — Ådals-etapen — Vikinge-etapen — Hovedkær-etapen — Vandskels-etapen — Hede-etapen.

Læs mere om rutens etaper og hvad de hver især byder på kongran.vejle.dk eller på vandrekortet.

 

Del din vandretur

Gå turen og hils på dem, du møder. Måske du kan blive klogere på lokale traditioner og prøvesmage lokale delikatesser.

Kom ned på turistkontoret hos VisitVejle og hør mere om vandreruten. Husk også at holde øje med etapesløjfen, symbolet for Rans Togt.

Del din oplevelse med andre på sociale medier med #landsbyvandrerute og #ranstogs. 

Landsbyvandreruten Rands Togt folder kort på græs
Foto: Mads Fjeldsø Christensen