Restauranter
I Vejle er der ikke langt mellem restauranterne og du kan vælge mellem et hav af køkkener. Her er noget for enhver smag og til ethvert budget. Du kan både opleve det traditionsrige danske køkken og det nye nordiske, det europæiske køkken og etniske køkkener fra alle verdenshjørner.

Foto: Elliott Hope Studio© VisitVejle
Et kæmpe udvalg af spisesteder
I Vejle finder du et madmekka, som byder på lidt af hvert. Michelin, street food, italiensk, asiastisk og så meget mere. Vi har samlet lidt af det bedste til dig her på denne side - både inde i Vejle by og i området.

Foto: ToRVEhallerne
Bistecca
Bistecca – Italian Bistro & Steak er placeret i Megalounge i ToRVEhallerne, smukt designet og indrettet med bl.a. whisky- og ginbar og hyggeligt loungemiljø. Stedet emmer af charme og danner rammen om både forretningsmiddage, romantiske middage og familiehygge.

Foto: Il Teatro
Il Teatro
Hos Il Teatro får du autentisk italiensk mad i hyggelige og stemningsfulde omgivelser. Perfekt til både dates, familieaftener og en middag før eller efter en forestilling.

Foto: Lasse Hyldager© Casino Munkebjerg
Jackpot Restaurant, Casino Munkebjerg
I Jackpot Restaurant, som ligger i forbindelse med Casino Munkebjerg kan man nyde lækker gourmetmad eller blot kigge på aktiviteterne i casinoet. Få en spændende aften med en lækker gourmetmenu, et alsidigt udvalg af vine og intens spænding ved casinobordene.

Foto: ToRVEhallerne
Jacobsen - dansk spisehus & take away
Siden ToRVEhallerne åbnede tilbage i 1992 har komplekset huset en café, en bar, en pub, en gourmetrestaurant og altså nu Jacobsen – dansk spisehus & take away. Det nye spisested er indrettet i lokaler, der hidtil har været brugt til kontor, og det har vinduer og indgangsparti direkte ud til Kirketorvet.

Foto: TheTravelBook© VisitVejle
Kalkbrænderiet
Oplev en stemningsfuld restaurant i Vejle, hvor Middelhavets varme møder nordisk enkelhed i sæsonbaserede retter med fokus på kvalitet og værtskab.

Foto: ToRVEhallerne
OASIA - sushi & wok
OASIA – sushi & wok er et spændende køkken med fokus på de bedste og mest friske råvarer, der sammensættes til unikke smagskombinationer.

Foto: Elliott Hope Studio© VisitVejle
Paladspassagen Social Dining
Gå på opdagelse i street food og barer hos Paladspassagen Social Dining. Her finder I eksotiske spisesteder og barer til fair priser for alle. Læn jer tilbage og nyd den hyggelige urbane atmosfære indendørs i lyskædernes skær under panoramataget i centrum af Vejle.

Foto: Munkebjerg Hotel
Panorama Restaurant
Munkebjerg Hotels Panorama Restaurant imponerer med sin flotte udsigt over skov og fjord og byder på stor morgenbuffet og et menukort med moderne bistro-retter og nye klassikere.

Foto: Jaroslaw Knapek© Pincho Nation
Pincho Nation
Pincho Nation byder på små serveringer, farverige cocktails og en stemningsfuld restaurantoplevelse i Vejle. Her kan gæster dele retter, udforske mange forskellige smage og nyde en aften i farverige rammer tæt på byliv.

Foto: Björk Gudbrandsdottir© Restaurant Børkop Vandmølle
Restaurant Børkop Vandmølle
Restaurant Børkop Vandmølle tilbyder lækker mad til frokost, brunch og aften i smukke historiske rammer. De smukke omgivelser i den østjyske natur, der omkranser Børkop Vandmølle, er med til at gøre hele oplevelsen uforglemmelig.

Foto: VisitVejle© Restaurant Flammen Vejle
Restaurant Flammen Vejle
Kom og spis på Restaurant Flammen i Vejle, som ligger mellem havnen og centrum af byen. Her er der plads til 240 gæster, og pladserne kan både laves til større selskaber og små hyggelige borde.

Foto: VisitVejle© Restaurant Hviid's Vinstue
Restaurant Hviid's Vinstue
Restaurant Hviid's Vinstue er et familieejet steakhouse, som har eksisteret siden 1974. Her bestræber personalet sig altid på at levere både smagsoplevelser og betjening ud over det sædvanlige.

Foto: Restaurant Remouladen
Restaurant Remouladen Vejle
Hos Restaurant Remouladen Vejle finder du et dynamisk køkken med jordforbindelse. Håndværksmæssigt har restauranten stærke rødder i det danske køkken og den franske tradition, og her er smagen alfa omega – uanset, hvor inspirationen kommer fra.

Foto: Randbøldal Camping
Restaurant Skjulestedet på Randbøldal Camping
Restaurant Skjulestedet på Randbøldal Camping er meget populær blandt campingpladsens gæster. Gæst eller ej; snyd ikke dig selv for et besøg i Skjulestedet. Når du træder ind i restauranten, vil du straks blive betaget af indretningen, der oser af charme og rustik hygge.

Foto: Restaurant Skyttehuset
Restaurant Skyttehuset
Vejles smukkest-beliggende frokostrestaurant! På strandvejen, mellem Dyrehaven og Vejle Fjord, ligger Restaurant Skyttehuset, smukt omkranset af nyanlagt, Realdania have, park og skov.

Foto: VisitVejle© Restaurant Taverna Hellas
Restaurant Taverna Hellas
Leder du efter en ægte græsk taverna med hygge og afslappet stemning, så kom indenfor hos Restaurant Taverna Hellas. Restauranten har masser af græsk charme og ligger i hjertet af Vejle med indgang både fra Nørregade og fra terrassen over Mølleåen.

Foto: VisitVejle© Restaurant Toscana
Restaurant Toscana
Skal du forkæle dig selv med en udsøgt middag er valget let. Restaurant Toscana ligger centralt i Vejle, og de åbne, lyse lokaler er smukt indrettet med vinrøde velourgardiner og højt til loftet.

Foto: VisitVejle© Sinatur Hotel Haraldskær
Restauranten på Haraldskær
Blandt bakker og bøgetræer i Vejle Ådal ligger herregården Haraldskær med sin hvide facade og rød tegl, og på restauranten på Haraldskær lader køkkenet sig inspirere af årstidens råvarer og de lokale leverandørers specialiteter.

Foto: SteakeRiet
SteakeRiet
Velkommen i Restaurant SteakeRiet. En hyggelig restaurant i Vejle med en overdækket terrasse, hvor der er skruet op for hyggen og den gode stemning.

Foto: Jesper Rais© Munkebjerg Hotel
TreeTop Restaurant
Velkommen til Treetop Restauranten på Munkebjerg Hotel, hvor ærligt gastronomisk håndværk er vores passion. Beliggende midt i Munkebjergskoven er vi et symbol på dedikation til kvalitet og kærlighed til naturen. Vores kokke og tjenere har vundet priser i 2024 for deres ekspertise.

Foto: Mediegruppen
Find flere spisesteder i Gastro Guiden
Find flere spisesteder her
Sidst opdateret april 2026.




