Topattraktioner og seværdigheder for voksne
Gå på opdagelse i Vejle-områdets top attraktioner lige fra ikonisk arkitektur og kunst til oplevelser fuld af kultur, historie og natur. Her finder du det, du ikke må gå glip af i området - smukke perler ved fjorden, spændende museer med kunst og historie, byvandringer og meget mere.

Foto: Mads Hansen© VisitVejle
Det du ikke må gå glip af
Skal du ud og udforske seværdigheder i Vejle for første gang, eller er du på udkig efter helt nye oplevelser? Så tag et kig på listen over de bedste attraktioner i Vejle-området.

Foto: VisitVejle© V. Jochumsen
Bindeballe Købmandsgård
Bindeballe Købmandsgård er en gammel købmandsgård, som i dag huser købmandsbutik og -museum. Både ude og inde vil skilte, udstillingsgenstande og inventar minde om, hvordan det var engang.

Foto: Jonas Normann© VejleMuseerne
Egtvedpigens Verden
Oplev Egtvedpigens Verden – et museum i naturen, lige der hvor Egtvedpigen blev stedt til hvile for 3.400 år siden.

Foto: Knapek Photography© Fjordenhus af Olafur Eliasson
Fjordenhus
Fjordenhus er Olafur Eliassons fantastiske bygning på Vejles havnefront. Der er offentlig og gratis adgang til Olafur Eliassons kunstværker i stueetagen alle dage.

Foto: Frame & Work© Kongernes Jelling
Jelling-monumenterne (UNESCO)
I 900-tallet lod Kong Harald Blåtand Danmarks dåbsattest indmejsle på en runesten i Jelling og opførte to store høje. Jelling-monumenterne har siden 1994 været på UNESCO verdensarvsliste. Læs med og få mere at vide om vikingerne og verdensarven i Jelling.

Foto: Knapek Photography© VisitVejle
Kulturmuseet
Oplev gennem spændende og interaktive udstillinger for både børn og voksne hvordan byen Vejle, som vi kender den i dag, blev skabt. Der er gratis adgang til museet.

Foto: Billedstøj© LLBR
Museum Give
Besøg museet, der tager dig med på en tidsrejse igennem de 3 udstillinger; Hedebondens gård, Handel- og håndværksgaden og Landsbyskolen. Museet er en attraktiv destination for børnefamilier.

Foto: The Travel Book
Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle
Nørreskoven med Dyrehaven er en af områdets mest besøgte skove. Her indbydes du til mange oplevelser i det fri. Nyd en gåtur i Dyrehaven med de mange hjorte, se skoven fra oven i klatreparken, Gorilla Park Vejle eller prøv kræfter med den udfordrende skovbane ved Vejle Idrætshøjskole.

Foto: Eliza Danesi© Kunst af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt, VejleMuseerne
Tørskind Grusgrav: Landskabsskulptur Robert Jacobsen - Jean Clareboudt
Landskabsskulpturen i Tørskind grusgrav. I en tidligere grusgrav i Vejle ådal befinder sig én af Danmarks få landskabsskulpturer, skabt af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt.

Foto: Vejle Kunstmuseum© Det pressede hjerte af Julie Stavads, Vejle Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum
Byens kunstmuseum favner både de lokale helte og den helt aktuelle samtidskunst. Der er altid gratis adgang til museet.

Foto: Økolariet
Økolariet
Besøg Økolariet, som er et spændende videns- og oplevelsescenter om klima, klode og bæredygtighed.
Flere oplevelser til dig
Udforsk Vejle og lær byen bedre at kende med en gåtur rundt i den gamle bydel. Udvid din tur med et besøg ved havnefronten.
Top attraktioner for børn og familier
Besøger I Vejle med børn? Så tag et kig på oplevelser for familier i Vejle-området. Her er I garanteret timers sjov og underholdning.
Sidst opdateret juli 2026.









